Velkommen til Galleri Hellevi , hvor du kommer ind i mit univers af glade farver og muntre / sørgmodige damer. Jeg er glad for, du har valgt at kigge på mine malerier, håber, du vil nyde dem.

Mit navn er Helle Sandberg. Jeg er uddannet billedkunstlærer og har deltaget i kurser på Århus kunstakademi og Randers Kunstskole. Desuden har jeg et 2-årigt kunstterapeutisk grundforløb, hvor intuitionen og farverne styrer processen.

Jeg maler primært malerier med kvinder - og ansigter især, men undertiden sniger børn og abstrakte landskaber sig ind. Min force og passion er det menneskelige udtryk, sindsstemninger, følelser, fantasi og stærke farver.

Inspirationen er verden omkring mig med dens mangfoldighed af mennesketyper. Fantasien giver mig lyst til hele tiden at prøve nyt og afprøve nye arbejdsmetoder. Jeg studerer mennesker, aflæser deres humør, kan sidde længe på en bænk eller en cafe og nyde livet og mylderet omkring mig.

Universet er koloristisk med indslag af humor såvel som en snert af melankoli.

Jeg har livet igennem tegnet, malet og udøvet mange former for kreativitet. Det har i en del år primært været akrylmaleriet, der har optaget mig.

Jeg har udstillet alene rundt om i Danmark – undertiden tillige sammen med Atelier 12 B

Atelier 12B er en kunstgruppe, hvor vi mødes og finder fælles inspiration. Læs mere om Atelier 12B

På malerisiden finder du en oversigt over mine malerier. Finder du noget af interesse eller har spørgsmål, findes oplysninger om mig på kontakt siden.

Endelig er der en oversigt over udstillinger, jeg har deltaget i.

Jeg er glad for dit besøg – kig snart ind igen.

Med venlig hilsen
Galleri Hellevi v/Helle Sandberg

Helle Sandberg maler i sit atelier

Besøgende